Lys
Dette er sandsynligvis den mest afgørende faktor, når det skal afgøres, om en plante vil gro eller ikke gro. En passende mængde lys er nødvendig, for at planten skal gro godt, og for at der kan oplagres næringsstoffer.
Uden det rigtige lysniveau vil planterne enten ikke producere nok næringsstoffer til at klare en blomstringscyklus (her drejer det sig om for lidt lys), eller planterne kan blive solskoldede, svedne eller tørre ind, fordi fordampningen er for stor, og her drejer det sig om for meget lys.
Når man nu ved, at orkidéerne fortrinsvis vokser på grene i træernes forgreninger, kan man hurtigt indse, at orkidéer ikke er ubetinget solplanter. De kan ganske vist godt lide at stå lyst, men direkte sollys er for stærkt for dem.
Man kan normalt se, hvor meget lys en orkidé behøver, ved at lægge mærke til bladene. For de fleste planter ønsker man måske, at bladene skal have en let grønlig farve. Mange planter vil, når de får tilstrækkeligt med lys, gøre deres blade mørkere med blommefarvede pigmenter.
Dette er faktisk en form for solbrændthed for planterne. Dette viser, at planten får så meget lys, som den kan klare og prøver at beskytte sig selv mod at blive forbrændt. Dette er egentlig den ideelle situation med henblik på blomstringen. Nu er det desværre således, at de enkelte arter kan have meget forskellige krav til lysmængden, og man må derfor undersøge for den enkelte plante, hvor meget lys den skal have.
Et sydvendt vindue er ikke det bedste sted om sommeren, med mindre der er godt skærmet af, og det er ikke sikkert, at et tyndt gardisettegardin er nok. For meget sollys vil især gå ud over planter med de tykke blade. Man kan også sætte et stykke tyndt flamingo op i en sådan højde, at det netop dækker for bladene.
Er man i tvivl om en plante får for meget lys, kan man mærke på bladene. Er de varme, er det tiden at få skærmet af eller flytte planten et stykke ind i stuen.
Et eksempel på et godt afskærmet, sydvendt vindue
For meget lys
Hvis bladene bliver meget gule, skal planten flyttes til et sted med mere skygge. Det samme skal gøres, hvis man pludselig ser brune eller orange pletter især i bladspidserne. For kraftigt lys kan forårsage solskoldninger. Dette kan ses ved, at bladene får store blege områder, der efter hånden kan ændres til krøllede, tørre blade, der kan se helt forkullede ud. Man skal altså passe meget på, hvis man anbringer sine planter i et sydvendt vindue uden nogen form for afskærmning.
For lidt lys
Hvis bladene bliver mørk-smaragdgrønne skal planten flyttes til et sted med mere lys. Farven viser, at planten ønsker mere lys for at gro bedre. Planten skal nok overleve med for lidt lys, men man vil højst sandsynligt ikke se mange blomster. Det gode er dog, at en stor og ellers sund plante, der har groet lang tid uden tilstrækkeligt lys, ofte vil vise sig fra sin bedste side, når den gives tilstrækkeligt med lys.
Kommende begivenheder i Orkidéklubben Fyn
Foredrag v/ Jan Larsen BEMÆRK ÆNDRET DATO; 4 FEB!!!
4. februar @ 19:30 - 22:00Bemærk ændret dato på grund af vinterferie!!! Denne aften kommer Jan Larsen og fortæller ...
Foredrag v/ naturfotograf Jimmy Lassen
11. marts @ 19:30 - 22:00Denne aften får vi besøg af naturfotograf Jimmy Lassen, som vil fortælle os om de vilde orkideer ...
Generalforsamling 2025
8. april @ 19:30 - 22:00Hermed indkaldes der til vores årlige ordinære generalforsamling. Dagsorden i følge vedtægterne....