Klubmøder & Generalforsamling
Klubmøderne foregår den 2. tirsdag i hver måned med undtagelse af juli og august, og de foregår altid på Fangel Kro.
Som noget nyt, er vi fremover nødt til at tilmelde os klubaftenerne, så kroen har et fingerpeg om, hvor mange vi bliver! Hvis du dog pludselig får lyst til at komme, er du stadig hjertelig velkommen.
Tilmeld dig formanden, gerne en uge før på sms, mail eller tlf. Benyt evt hjemmesiden, vælg kontakt – så kommer til meldingen også frem. Vi håber I støtter op omkring dette initiativ, som vi er nødsaget til – på forhånd tak!
Hvad der skal ske på de enkelte møder, kan man læse om i medlemsbladet ORKIDEER, der udkommer seks gange om året i ulige måneder.
Møderne begynder normalt kl. 19.30, og der indledes ofte med et foredrag, der altid på en eller anden måde, vil omhandle orkidéer.
Allerede længe før mødet er de første medlemmer mødt frem til en orkidésnak, ligesom der også vil være mulighed for at købe orkidéer og forskelligt tilbehør til dyrkning af orkidéer. Det er på dette tidspunkt, man kan få gode råd af de medlemmer, der har dyrket orkidéer gennem flere år, og de vil meget gerne dele ud af deres viden.
I pausen vil der blive serveret kaffe/te og kage, og det koster 40 kr. Har man særlige ønsker med hensyn til brød, skal man lige give bestyrelsen besked herom.
Nogle medlemmer har medbragt et par af deres egne orkidéer, som bliver anbragt på et såkaldt pralebord. I løbet af aftenen kan man stemme på den orkidé, som man synes er den absolut pæneste, flotteste osv. En stemmeseddel (ligger på bordene) lægges i en dertil indrettet bøtte, og der er præmier til de planter, der får flest stemmer.
Under kaffen afholdes de fleste mødeaftener et amerikansk lotteri. Hvert lod koster 5 kr. Der trækkes et antal gevinster i hver serie, og gevinsterne er selvfølgelig orkidéer.
Møderne slutter normalt omkring kl. 22-22.30.
Kommende begivenheder i Orkidéklubben Fyn
Foredrag v/ naturfotograf Jimmy Lassen
11. marts @ 19:30 - 22:00Denne aften får vi besøg af naturfotograf Jimmy Lassen, som vil fortælle os om de vilde orkideer ...
Generalforsamling 2025
8. april @ 19:30 - 22:00Hermed indkaldes der til vores årlige ordinære generalforsamling. Dagsorden i følge vedtægterne....
Forårstur 2025
24. april @ 08:00 - 27. april @ 17:00Torsdag. Bus fra Bøg Madsen i Odense , Hvidkærsvej 17, 5250 Odense SV kl. 8.00 og fra Fredericia...